Saunahonning

I lande med lang sauna-tradition, som for eksempel Finland og de Baltiske lande, bruges honning ofte i forbindelse med en tur i saunaen.    

Honning bruges i sauna på flere forskellige måder. Den mest almindelige måde er at man bruger de rensende, nærende og antibakterielle egenskaber i honning til kropsplejen. I begyndelsen af opholdet i saunaen smøres honningen på huden med fingrene og gnubbes godt ind, specielt på nakke, skuldre og bryst, men også over hele kroppen. Man skal først have tørret vandet af huden fra brusebadet forinden, og honningen skal helst være lidt groft krystalliseret. Mange tilsætter lidt salt til honning for at give bedste effekt. Honning renser porerne og salt fjerner døde celler (peeling), så huden bliver mere ren og føles glat og blød. Imens man sidder i saunaen, smelter honningen, så det bliver nemt at vaske den af i brusebad efterfølgende.

Efter 10 – 20 minutter i saunaen, er det på tide at slappe af og få en kop urtete med honning. Den smager himmelsk, er afslappende, opvarmende, og på den måde at man  fortsætter med udsvedning af affaldsstoffer fra kroppen også selv om man har forladt  saunaen. Efter 20-30 minutters afslapning tager man endnu en tur i saunaen. Nu kan der kastes lidt vand på stenene, og så husk at tilføje lidt øl, et afkog af urter (for eksempel, eukalyptus, peppermynte, solbær blade) og / eller honning.

Honning har evner til at holde på vandet, så den kan med fordel bruges som moisturizing mask for ansigt og hår.

Når man er færdig med sauna, er det en god ide at massere ansigtet, nakken og hænderne med isterninger. Man kan lave isterninger af frisk juice, mælk eller urtete med lidt honning.

I Finland kan man købe speciel saunahonning, både på bæger og på tube. Der findes også utalrige produkter med honning, for eksempel honning sæbe, creme med honning, honningmasker osv.

Men man behøver ikke at tage til Finland for at købe saunahonning. Find din lokale biavler på Honninland.dk og tal med ham om at tappe et par små plastikbægre med honning, som ikke røres, så den bliver grovkrystallinsk. Det er den bedste saunahonning. Den kan bruges lige fra bægeret, men bør opbevares uden for saunaen, da den ellers vil smelte.
 

 

Hjem